På vej mod Ho Chi Minh City
For at spare tid havde vi besluttet os for at flyve til HCMC (Ho Chi Minh City opkaldt efter faderen af det moderne Vietnam med samme navn; Ho Chi Minh). Vi troede, at vi havde planlagt det sådan, at vi ankom samtidig med Maria… Men vi fandt ud af, at vi havde været én dag for tidligt ude. Så vi ankom til HCMC dagen før vi egentligt skulle mødes med Maria.
Anders havde læst sig til, at det skulle være rimeligt problemfrit at tage offentligt transport fra lufthavnen indtil byen og at stoppestedet ikke skulle være så langt fra vores hotel. Så vi blev enige om at give det et forsøg. Det kostede kun 20.000 dong for en billet (dvs. 5,5 kr). Og rigtigt nok, så var det super simpelt. Billet-damen var super sød og hun hjalp os med at finde ud af, hvor vi skulle stå af bussen.
Velfortjent luksus i vente på Alagon Zen Spa & Hotel
Døren blev åbnet for os, da vi nærmede os indgangen. God ankomst! Efter nogle dage med trekking og en masse oplevelse havde vi booket et lidt bedre hotel til at restituere.
Som ved modtagelsen, så skuffede værelset heller ikke. Det var ikke super stort, men meget pænt, nyt og ordentligt. Bonusinfo: minibaren var inkluderet – med gratis opfyldning hver dag, mums! Vi havde også en super lækker tagterrasse med pool og spa. Vi klagede ikke og morgenmaden var ud over alle forventninger (Anders kunne dog ikke få pocheret æg :D)
Snak og rejsetips fra en lollik
Som vi nævnte i et af de første indlæg, kom vi i kontakt med en dansk rejseguide, Thomas, da vi skulle bestille vores trekking og Halong Bay tur. Thomas bor med sin forlovede i HCMC og vi havde derfor spurgt, om han ikke kunne have lyst til at mødes med os. Det ville han heldigvis gerne. Og da vi ankom til HCMC, havde vi ikke rigtigt planlagt noget og så derfor en god mulighed for at snakke lidt med Thomas om, hvad han anbefalede vi skulle se, prøve og opleve.
Vi endte med, at sidde og snakke i 2-3 timer. Vi fik en masse god inspiration og ideer til, hvad vi kunne lave de seks dage, vi havde i storbyen. Derudover fandt vi også ud af, at Thomas og vi var opvokset samme sted. Han kom oprindeligt fra Lolland – og så gik snakken jo ellers. Thomas er 43 år og har også boet en del år i Odense, så det var begrænset med fælles bekendte, men vi havde da nogle, som vi kunne kende fra bybilledet.
“… hvis Maria står på den anden side af hjørnet, er der mere mellem himmel og jord!”
Dagen kom hvor Anders og jeg skulle have selskab af Maria. Vi havde skrevet til hende, hvordan det fungerede med den offentlige bus, som vi havde taget dagen forinden. Men hvad vi ikke lige havde tænkt over var, at vi jo ikke helt kunne beregne, hvornår Maria ville ankomme til busstoppet. Det var ikke så gennemtænkt. Så vi blev enige om, at vi bare måtte prøve at regne frem og ellers havde vi givet Maria adressen til hotellet. Vi gik mod stoppestedet, da vi mente, at hun burde cirka være der. Hjørnet inden stoppestedet ser vi en bus, der kunne være den Maria skulle havde været med. Jeg når at sige til Anders, at hvis Maria står på den anden side af hjørnet, så er der mere mellem himmel og jord. Og rigtigt nok, Maria står ved stoppestedet. Jeg fatter det ikke – jeg løber derhen. Maria står og snakker med en vietnamesisk mand, da jeg siger: “Hej Mus”. Maria bliver selvfølgelig mega glad for at se os og havde tænkt ligeså meget over, hvordan det nu skulle lykkedes at mødes ved stoppestedet samtidig. Der er mere mellem himmel og jord end man tror 😉
Vi går alle tre tilbage til hotellet, Maria får smidt tasken og så er vi ellers på vej ud af døren igen. Vi beslutter os for at gå en tur rundt i byen. Vi finder lidt let frokost og spadserer lidt rundt.
Ho Chi Minh’s bedste kaffebar: The Workshop
Efterfølgende gik vi hen til et meget populært kaffested, som Thomas havde anbefalet os: The Workshop. De skulle lave meget god kaffe, men det specielle ved stedet skulle være måden, at de lavede kaffen på. Vi kunne selv vælge, hvilken bønne vi ville have, og på hvilken type kaffebrygger, som kaffen skulle laves på.
Hvordan smager en Heineken-øl i 200 meters højde?
Vi var blevet anbefalet at tage op i den næsthøjeste bygning i HCMC; Bitexco Finanical Tower. Både fordi udsigten derfra skulle være meget smuk, men også fordi Heineken i denne periode havde lejet de 3 øverste etager til udstilling.
Bitexco Finanical Tower er den femte største bygning i Vietnam med sine 68 etager og højde på 262,5 meter.
Heineken havde lejet sig ind og forvandlet de tre etager til en form for museum eller fortælling om deres tilblivelse. Vi blev vist hen til elevatoren og så gik det ellers bare opad – suuuh og så var vi på 60. etage. Vi fik en kort rundvisning, hvor en guide fortalte alt omkring Heineken, og vi fik lært at skænke en perfekt fadøl.
Efterfølgende havde vi i billetten fået to gratis øl, som kunne nydes i bar området på 58. etage. Det var en super fed og spændende oplevelse og udsigten deroppe var helt fantastisk. Det var aften, så hele byen var lyst op.
Vi var også så heldige at få hver en specialtrykt Heineken med hjem. Vi fik selvfølgelig lavet en med bloggens navn 😉 Maria fik trykt Holm på sin øl.
I næste indlæg fortæller vi blandt andet om én oplevelse, som vi aldrig har prøvet før! Glæd jer 🙂
