Pol Pot og de frygtelige år med Khmer Rouge

Dagen stod i historiens tegn. Der var primært kun to grunde til, at vi havde et par dage i Phnom Penh og det var for 1) at besøge det frygtede fængsel “S21” og 2) at se de berygtede “Killing Fields”, hvor mange tusinde mennesker blev slået ihjel.

Vi startede i S21-fængslet. Det var et hemmeligt fængsel stiftede af Pol Pot, som stod i spidsen for De Røde Khmerers (også kendt som Khmer Rogue). Khmer Rouge var det politiske parti, der med magt overtog Cambodia i 1975. I S21-fængslet holdt Pol Pot alle tilfange, som han mente var en trussel for hans ide om en bondestat. Heriblandt de mere begavede mennesker. Pol Pot slog derfor alle ihjel, som var uddannet eller godt begavet (eller bare brugte briller) – og det var vel og mærke inklusiv deres familier. Han slog også alle ihjel, der satte sig imod herunder både ældre, kvinder og børn.

 

Indefra S21 fængslet 

S21 fængslet var en gammel skole
S21-fængslet var oprindeligt en skole inden, at den blev inddraget til fængsel

 

I årene 1975-1979 mistede Cambodia omkring 1,7 millioner cambodianere. Man har ikke det præcise tal, men nogle mener, at det kan være nærmere 3 millioner. Det er en stor procentdel af en befolkning på lidt over 7 millioner mennesker. De fleste mennesker døde af sult eller sygdom pga. de modbydelige forhold, men en stor del døde efter tortur i S21 eller ved koldblodigt mord. Pol Pot mente ikke han havde gjort noget forkert: “Min samvittighed er ren” (Citat Pol Pot under interview)

I kan nok tænke, at det kræver lidt plads, hvis man skal slå så mange millioner ihjel. Så derfor anlagde Pol Pot The Killing Fields – og ordet behøver ikke så meget forklaring. Det var simpelthen her Cambodianerne blev ført ud og slået ihjel på de mest makabre måder. Landet var ekstremt fattigt, så man havde ikke råd til patroner, så mange af ofrene blev banket ihjel med hakker, køller eller lignende. Efter de var blevet slået ihjel, så blev de kastet ud i en massegrave, hvor de ellers bare lå og rådnede op. Den dag i dag dukker, der stadig knogler og tøj op gennem jorden.

 

Massegraver fra Killings Fields i Cambodia
Udsyn over nogle af massegraver ved Killings Fields i Cambodia

 

Knogler
Knoglerester ligger frit fremme rundt omkring på The Killing Fields

 

Tøj og tænder fra jorden dukker stadig op
Tøj og tænder dukker stadig op fra jorden

 

I Killing Fields så vi et stort træ fyldt med små armbånd og andre ofregaver. Vi fik af vide, at fangevogterne dengang havde taget de små børn/spædbørn slået dem ihjel ved at kaste deres små kroppe ind i træet, så de enten brækkede nakken eller fik indre blødninger. Det var hårdt at høre og se på. Som Karsten sagde: ”Jeg måtte lige tage nogle minutter siddende og summe på det...”.

 

Børnetræ fra Killing fields
Børnetræet eller The Killing Tree

 

Massegrav og barnetræ fra Killing Field i Cambodia

 

Kranier fra Killings Fields

 

Pol Pot blev desværre aldrig officielt straffet for sine handlinger og døde først i 1998. Vi var fyldt op med indtryk, følelser og knuder i maven, men det er et must-see, hvis man er i Cambodia og Phnom Penh – fordi som de siger:

“Knoglerne kan ikke få fred før, at sandheden om dem er kommet frem i lyset”

– Nhim Seila, politichef fra Cambodia

 

Killing Fields citat
Billede lånt fra http://endgenocide.org/

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen