Det spørgsmål havde vi aldrig før overvejet svaret på. Og vi kendte heller ikke svaret før, at vi sansede os gennem 11 retters asiatisk menu i total mørke på Restaurant Noir i Ho Chi Minh City.
På forhånd vidste vi ikke særligt meget om, hvordan det hele skulle foregå og hvordan aftenen skulle forløbe. Vi vidste dog, 1) at der fandtes tre forskellige menuer (vestlig, asiatisk eller vegetarisk), 2) at restauranten ville være totalt mørklagt og 3) at tjenerne var blinde.
Noir – Dining in the dark
Vi ankommer til restauranten og bliver taget imod af seerende personale. Vi bliver hereafter placeret i nogle lækre lounge-møbler i en lounge (touché!) og budt på en velkomstdrink. Tjenerne spørger indtil, hvilken menu vi vil have, og vi vælger den asiatiske menu efter, at vi bliver forsikret om, at der ikke vil være nogle levende dyr eller alt for eksperimenterenede retter 😀
Herefter kommer der en tjener og afleverer et pulsespil til os. Spillet har nogle forskelligt formede brikker, som vi skal få til at passe ned i nogle huller på en plade. Det svære er, at vi skal have bind for øjnene! Det er sværere end vi lige tror, men efter lidt tid lykkedes det os alle tre at få brikkerne til at matche på pladen. Det viser sig senere, at der var en mening med, hvorfor vi skulle øve os!
Efterfølgende bliver vi bedt om at ligge telefoner, pengepung, osv. i aflåste skabe, hvorefter vi bliver fulgt videre ind i restauranten. Her mødes vi af vores tjener for aftenen, Paw. Paw er blind og skal hjælpe os igennem aftenen.
Paw beder os om at tage fat på hinandens skuldre og ligeså på hans. Vi går herefter i futtog ind i den mørklagte restaurant, hvor vi skal spise de 11 retter!! Paw beder os én af gangen om at følge med ham, da vi kommer hen til vores bord. Han hjælper os én og én på plads og forklarer, hvor tingene på bordet er placeret og hvad der skal til at ske.
Det er så her, at vi får brug for vores puslespilsøvelse fra tidligere. Vi får nemlig fire små forretter serveret og “tallerkenen” er udformet med huller til de forskellige skåle. Jeg ved ikke om I kan forestille jer det, men det er en stor hjælp, da vi ikke kan se en hånd foran os og derved ikke ved, hvor vi skal stille skålene.
Sanserne er på overarbejde
Vi må mærke os frem til alt på bordet og lige således med hensyn til maden. Maria kan ikke få sig selv til at tage maden i munden uden, at hun liiige har rørt lidt ved det først. Det finder vi meget morsomt. BONUS INFO: Når nogle af vores sanser bliver taget fra os, forstærkes andre og heriblandt hørelsen. Det er derfor vigtigt ikke at tale for højt eller lave høje lyde. Så der går heller ikke længe før, at vi bliver bedt om at dæmpe os, da vi får et mindre grineflip over hele situationen.
Det er meget svært at beskrive hvor vild en oplevelse det egentligt er at spise 11 små retter i totalt mørke. Efterfølgende er vi helt oppe og køre, og mega imponeret over, hvor meget vores tjener Paw har styr på det. Det går fra normalt at være den blinde, der har brug for hjælp og er nødt til at stole 100 % på andre, til at vi med det samme stoler 110 % på Paw og overlader alt navigation til ham. Undervejs i retterne prøver vi at gætte os frem til, hvad vi spiser. Noget er nemt og andet er meget svært at gætte. Vi troede eksempelvis, at det møre andebryst var oksemørbrad 😉 Der er faktisk ikke nogle retter, som vi ikke kan lide – hvilket er meget heldigt.
Da vi er færdige med maden, bliver vi igen på samme måde ført ud af restauranten ved at holde hinanden på skulderne. Her efter bliver vi ført tilbage til loungen, hvor vi får en drink og menuen bliver gennemgået for os med billeder. Vi forlader restauranten og er totalt høje over oplevelsen på vej hjem!
Mad smager utroligt godt i mørke og det er en oplevelse, som vi aldrig nogensinde vil glemme!!
Chokoladeparadise – Maison Marou
Den sidste dag vi har i HCMC, inden turen går til Cambodia, besøger vi en meget populær chokoladebutik; Maison Marou. Anders og jeg havde fået den anbefalet af en amerikansk dame på vores bådtur på Halong Bay.
Maria misser ikke en mulighed for chokolade og er hurtig til at sige ja tak til at gå med. Anbefalingen er rigtigt nok; de har alverdens forskellige slags lækre chokoladerplader, fyldte chokolader og smørechokolade. Vi prøver selvfølgelig lidt forskelligt og får dertil en yderst god caffe latte.
Trist fortid – Besøg på krigsmuseum
Resten af dagen står på besøg på det kendte krigsmuseum. På krigsmuseet bliver vi ført igennem hele Vietnam Krigen og de udstillede kampmaskiner i alle former fra dengang (kampflyv, kampmaskiner, biler osv.).
Vi gik derfra med gåsehud og triste hoveder. Det er så forfærdeligt at læse, hvad der egentligt skete og se billeder fra, hvordan det vietnamesiske folk blev slået ihjel og forgiftet af de amerikanske tropper. Især alle billederne gjorde indtryk på os!
Dansker mad på Madhouse i Ho Chi Minh
Vi runder vores tid af i Ho Chi Minh med et besøg på en danskejet restaurant, Madhouse. Thomas havde inviteret os med, fordi sidste onsdag i hver måned serverer de nemlig stegt flæsk med persillesovs – og det synes vi selvfølgelig kunne være sjovt nu, når nu det lige passede!
Vi kom i selskab med seks andre danskere og vi kunne fornemme, at 90 % af restauraentens besøgende var fra Danmark. Sjovt med et dansk åndehul på den anden side af jorden!
I næste indlæg fortæller vi lidt om den 12 længste flod i verden. Stay tuned!
