Vi kom tilbage til Hanoi by efter 4 timer fra Halong Bay. Vi havde i dagene inden booket en overnat på et hostel-hotel, som vi tilfældigvis kom forbi inden afrejsen til Sapa.
Efter indcheckning drog vi ud på lidt oplevelse i byens gamle kvarter. Det er et område med mange små gader og en intim charme. Hver gade har hver sin ting at sælge. Der er de klassiske smykkergader, bargader og fersk kød-gader, men der findes også mere specialiserede smågader kun med pålægsskæremaskiner og gamle propaganda-plakater fra krigen.
Den bedste restaurant i Hanoi
Vi elsker at bruge tid på at finde de gode restauranter – og denne dag var ingen undtagelse. Valget stod mellem to steder, hvor vi valgte Chopstick efter, at vi havde checket dem begge ud med vores egne øjne. Chopstick restauranten virkede meget moderne med en stilet minimalistisk indretning, forskellige specialøl på fad og kokke med kokkehuer på i det åbne køkken – alle disse ting var ikke normalt for en klassisk vietnamesisk restaurant.
Vi blev taget pænt i mod, fik trukket stolene ud og satte os til rette. Hvis du har læst lidt med, så ved du nu, at vi har en forkærlighed for forårsruller. Der blev derfor bestilt både en stegt og frisk version til forret, og de skuffede ikke. Der var kælet for detaljerne både med indholdet af rullerne og rullernes ydre dej. Det ydre lag var ikke blot det klassiske, tynde og gummi-agtige rispapir, men nærmere en lys, luftig og bolledej. Hertil havde de deres egen hjemmelavede chilidressing og hoisinsovs – helt utroligt velsmagende! Og alt dette er inden, at vi har talt om den fænomenale fiskesovs-dyppelse, som var den bedste vi fik på hele turen og hvor grønsagerne var skåret i nærmest lige stor firkanter så de perfekt dækkede overfladen på dressingen.
Hovedretterne var også fantastiske og her lidt senere på ferien kan vi godt tillade os at udnævne retten Bun Cha til turen bedste. Retten bestod af vietnamesisk frikadeller og grillet svinekam, som lå på en bund af grønsager. Dette blev ved bordet overhældt af en varm suppelignende sovs – mums!
Hele aftenen endte med at koste 850.000 dong (inkl. vin og specialøl. Vi er jo på ferie ;)), som er svarende til 225 danske kroner. Det er ca. det dobbelt af, hvad et normalt aftensmåltid koster på en restaurant, men det var helt klart oplevelsen værd og et must-try for alle som nogensinde besøger Hanoi!
Hanoi’s seværdigheder – Hvad skal man se i Hanoi?
Næste dag tog vi travleskoene på og bedrog os ud i Hanoi by. Vi havde hjemmefra planlagt en lang rute, hvor vi kom rundt til mange af Hanoi’s kendte seværdigheder.
Vi lagde ud med at gå ned forbi Hanoi’s operahus og så over til Kvindefriheds Museet. Vi havde fået anbefalet af en amerikaner ikke at gå ind på museet, men blot besøge den gratis udstilling ved siden af. Der var mange ting at se og læse, så vi var godt tilfreds med anbefalingen.
Når man slæntrer gennem en storby som Hanoi, så oplever man virkelig kulturen på nært hold. Mange mennesker bor og lever på gaden, men de virkede næsten alle glade og smilende til os. Her er et par eksempler af de sjove eksistenser og steder, som vi kom forbi.
På vejen videre besøgte vi et gammelt fængsel (Maison Centrale eller Hoa Lo fængslet), som havde været i brug lige indtil midt af 80erne. Vi fik lidt mere indsigt i Vietnamskrigen og datidens forhold – som vi fandt ret skræmmende. I mange af cellerne var der figurer i naturlig størrelse for at illustrere forholdene. Det gjorde oplevelsen ret virkelig! En sjov lige “fun fact” er, at fængslet blandt amerikanske fanger blev kaldt Hanoi Hilton, fordi det udefra fremstod som et fantastisk sted at være… selvom det var et fængsel med umenneskelig kår og daglig tortur.
Efter 12 km i benene blev vi overtalt til at tage en cykeltaxi hjem. Cykeltaxi-mændene står overalt og spørger konstant om man vil køre med. Og efter en lang dag faldt vi for salgstalen hos en én-armet taximand. Vi fik forhandlet en pris og steg ombord, men da han havde kørt lidt sagde Anders: “Han kører ikke den rigtige vej”. Det viste sig, at han var en én-armen tyveknægt. Altså han var ikke en gammeldags spilleautomat, men en tyveknægt med kun én arm. Vi spurgte, hvor han var på vej hen og pludselig kunne han ikke tale engelsk mere. Vi fandt telefonen frem og GPSen fortalte os, rigtigt nok, at vi var på afveje. Vi måtte hæve stemmen et par gange før, at han stoppede og vi forlod vognen med vietnamesiske tilråb efter os.
Intet er så skidt at det ikke er godt for noget andet
For at undgå flere uheldige oplevelser, så besluttede vi os for at gå hjem. Det var vi dog ikke kede af, da vi tog en smutvej og kom forbi optegnede badmintonbaner på fortorvet midt i byen. Alle banerne var besatte og der var heftige kampe i gang – vi slog lejre lidt og nød atmosfæren.
Da vi nåede tilbage til The Old Quarter var solen lige gået ned og vi slog et sidste smut forbi den gamle bymur og port, som tidligere havde omringet hele byen.
Vores næste stop er næsten 1600km væk – Ho Chi Minh, hvor vi skal ned og hente Anders’ søster; Maria. Hun skal rejse rundt med os i tre uger!
