På vej mod Sapa
Efter en overnatning i nattoget til Lao Cai vågnede vi udhvilede til lydende fra fuglefløjt og blå himmel. Sådan havde vi ønsket at virkeligheden var, men det var den ikke. Vi skulle ankomme kl. 7.00 til Lào Cai-stationen, så vi havde sat vækkeur for at få pakket vores ting og komme ordenligt i gang med dagen… men lidt i kl. 6 blev vi vækket af banken på døren. Toget var kørt hurtigere end forventet og vi var fremme en time før tid.
Efter ankomst blev vi transporteret med bus til vores hotel i Sapa, hvor vi skulle have opbevaret vores backpack-tasker og spise morgenmad inden dagens strabadser skulle til at starte.
Ned af bakke i smat og mudder
Efter vi havde fyldt vores maver med god morgenmad, blev vi mødt af et lille, men utroligt smilende mandfolk. Han skulle være vores guide for de kommende dage. Vi havde på forhånd booket en personlig-guidet trekkingtur i Sapa for komme tættest muligt på naturen. Turen skulle foregå over tre dage med en overnatning midt på ruten hos en familie.
Under morgenmaden havde vi skulet ud på det våde vejr og den nærmest uigennemsigtige tåge, som lå tungt over hele området. Man kunne bogstavligt talt ikke se mere end 10 meter frem. Vi var både spændte og lidt skræmte for at skulle ud på bjergskråninger i vådt og smattet føre. Det blev dog ikke bedre af, at vores guide anbefalede os skifte vores gode gå-sko ud med gummistøvler, fordi som han sagde: “very wet today”.
Da vi skulle skrive dette, slog vi tilfældigvis “smat” op i ordbogen – og det definitionen passer utroligt godt til, hvad der karakteriserer første del af turen: “tyndt og fedtet mudder”.
Flot natur bag den tunge tåge
Vejen ned af bjerget var en vildt oplevelse, hvor vi måtte huske hinanden på at kigge lidt op af og til. Vi brugte alt vores energi på 1) at holde os på benene og 2) lokalisere hvor man skulle sætte foden næste gang. Efter et par timer kom vi ned under tågen og langsomt begyndt vi at kunne ane det flotte landskab og de vilde dyr i rismarkerne. Vores guide var en humoristisk gut og viste os flere gange Sapa’s mest kendte form for chokolade, The Buffalo Chocolate (og ja det er lort).
Efter ca. 14 km op og ned nåede vi frem til vores overnatningssted. Vi havde valgt at tage en overnatning midt på ruten og for at få det mest autentisk, valgte vi at bo hos en familie i et såkaldt homestay. Det var en meget speciel oplevelse med bl.a. græshopper til aftensmad og hjemmebrændt risvin – sammen med familien selvfølelig.
Smukt vejr i Sapa efter nogle regnfulde trekdage
På anden dagen var vi heldige, fordi solen havde fået brændt tågen væk og vejret var meget mere klart. Vores guide fortalte, at han ikke havde set solen i to uger – så vi var bestemt heldige.
På vejen tilbage trekkede vi gennem et par mindre landsbyer, ind i en bambusskov og forbi et vandfald. Efter en sen frokost blev vi hentet og kørt tilbage til Sapa by, fik vores bagage og blev indlogeret på vores hotel. Det første vi gjorde var at smide tøjet og hoppe i bad – vi havde ikke været i bad siden vi tog sted fra Danmark, så det var tiltrængt!
Aften blev brugt på at opleve selve byen Sapa, hvorefter vi gik tidligt til køjs. Næste dag stod nemlig på endnu en dags (let) trekking, men det ændrede sig hurtigt i løbet af dagen…
“Not a part of the program”, sagde vores trekkingguide
Turens sidste trekking-dag startede med, at vi fik en god solid morgenmad og tog de gode gå-sko på. Planen var, at vi skulle igennem 2 mindre landsbyer og tilbage til hotellet.
Dette ændrede sig undervejs på turen, da vores guide spurgte, om vi ville tage den korte og nemme vej tilbage – eller den lidt længere og vanskeligere vej tilbage. Vi valgte selvfølgelig den sidste mulighed! Og det resulterede i en utroligt smuk tur, hvor vi kom steder hen guiden ikke selv havde været før! Den var endda så udfordrende, at vi skulle både krydse en mindre flod, gå på næsten ikke eksisterende stier og gå igennem en en familie-gård med et par meget sure hunde!
Efter 5 timers trekking skulle vi have lidt lækker frokost – en phó, som de kalder det (udtales FØ). Det er nudler, med en klar suppe, nogle grønsager og lidt kylling. Alt imens vi sad og nød vores frokost var der nogle haner, der begyndte at slås ret voldsomt. Flere gange prøvede nogle af dem fra restauranten at skille dem ad, men de blev ved. Til sidst måtte de bure dem inde hver især – det var både lidt komisk og tragisk at se på.
Vi kom sikkert tilbage til hotellet og skulle have et par timer til at gå, før vi blev hentet for – endnu engang – at tage nattoget tilbage til Hanoi. Vi var noget mere rolige omkring hele situtationen denne gang – da vi nu vidste hvad vi kunne forvente.
Næste fortælling bliver fra vores dage i fantastiske Hanoi – en helt i gennem charmende by. Og fra vores bådtur til ét af verdens 7 nye natur-vidundere!
Mvh Anders og Sabine
